På onsdag d. 20. får jeg læseferie! OG det er min fødselsdag! Hvad er chancen for en bedre dag?! Min mutter (som frabeder sig at blive kaldt mutter) siger: ingen ønskeseddel, ingen gaver… Det er da for galt! Alt hun behøver at gøre er jo bare at tage et kig på bloggen – der er trods alt en del ting jeg ønsker mig.. Men okay, det kan være en jungle at finde hoved og hale i.

Men på den anden side, så føler jeg ikke at jeg mangler noget.. Altså jo, et par nye sneaks ville være absolut fantastisk, og måske en læderjakke eller hvad jeg nu finder på – men alt i alt så ville jeg nok egentlig helst ud at rejse.

Være færdig med gymnasiet (ja, jeg er utålmodig – er næsten færdig med 1.g og drømmer om at være færdig) og tage ud og opleve! Noget andet end Koldings triste gader. Sorry fellow-koldinger/koldingensere (sørgeligt nok er der en forskel..) but it is true.

Nå, men altså.. Tilbage til ønskerne (som jeg jo nok bliver nødt til at komme med) som jeg efterhånden er kommet frem til. Sneaks fra nike, som desværre er udsolgt alle steder online! Jeg købte dem/min moder købte dem i Nike butikken (som er slået sammen med sport24) i Kolding Storcenter. I skrivende stund har jeg dem faktisk stående på mit gulv, fordi min mor hev mig med ud at købe sko i fredags. Man siger ikke nej til sneakers, just saying! Så første gave er i hus, ka-tjing! Måske jeg skulle lave en opdatering på sneakers-fronten? 

Jeg håber at børsten fra MAC kan give mig et endnu mere naturligt make-up-look, for jeg regner med at bruge den til foundation (som jeg ikke bruger..) bb-cream og cc-cream og alt sådan noget flydende stads. Jeg fik en parfumeprøve på Stella McCartneys nye duft STELLA, og den dufter simpelthen himmelsk! Frisk, uden at hive i næsehårene (hvis i kan forestille jer det), sød uden at være kvalm og moden og voksen uden at være for damet. Lige noget for mig! Og derudover så ville en Falabella heller ikke være at kimse af! Jakken har jeg vist jer før, nemlig lige her, under WHITE WEEK her på Stinus it.

STELLA PARFUME / MAC BRUSH 187 / FALABELLA / ASOS FRINGE JACKET / NIKE SNEAKS

birthday wishes