MARGRETHE

HVEM: Margrethe skolen (20 afgangselever)

KENDETEGN: Én af de førende designskoler i landet, hvor både H.K.H. Dronning Margrethe og Prinsesse Benedicte er engagerede i at hjælpe og inspirere de studerende. Kvalitetsbevidste unge mennesker med ny og frisk kreativitet til branchen.

INSPIRATION: Individuelt fra person til person.

GENNEMGÅENDE TRENDS I KOLLEKTIONEN: Frynser, strik, pels (i farver), raw ends, nye og anderledes teksturer.

Margrethe Skolens show var arrangeret af skolens afgangselever, og det levede bestemt op til forventningerne! Det var vores aller første show i onsdags, og det var også her at jeg fik nogle af de bedste skud i kassen. Vi sad på gulvet, på siden af catwalken, og det viste sig at være en ret så god plads! Det må jeg huske til næste gang. Til de efterfølgende shows stod vi længere bagved, eller helt nede ved de andre fotografer. Det er skam også et godt sted at stå, men jeg havde simpelthen ikke det rette objektiv (linse) til kameraet – det må jeg også lige få styr på til næste gang!

Som sagt levede de unge spirende talenter fuldt op til mine forventninger, som indeholdt at de overraskede, bragte ny og anderledes idéer og inspiration til markedet og ikke mindst at deres designs både indeholdt noget wear-able og noget kunst. Og det må jeg sige, at de klarede til UG!

1 2 3IMG_3255 kopi 4 5 6 7 8 9 10 11