IMG_6728-2

Det er lang tid siden, jeg har postet så få indlæg, men egentlig er det ikke noget jeg vil undskylde for. Jeg oprettede bloggen i 2013, for at dele noget af min hverdag, min passion med jer.

Jeg blev enig med mig selv om at jeg ville ikke på noget tidspunkt undskylde at jeg ikke var så aktiv i perioder, for det skulle være når jeg havde tid, lyst og overskud. At jeg ikke undskylder for det, betyder dog ikke at jeg er ligeglad.

Jeg elsker at være aktiv på bloggen – men jeg bliver bare nødt til også at have fokus på andre ting i min hverdag. Lektier og afleveringer, min familie og venner og ikke mindst mig selv.

Så for at det kan være lidt nemmere for jer at forstå hvad al min tid flyver med, tænkte jeg, at jeg ville dele lidt af mig med jer idag! Lidt mere en bare min modepassion.

Så hvad laver jeg egentlig i min fritid?

Jeg danser

Jeg synger

Jeg laver gymnastik

Jeg underviser i gymnastik/dans

 Jeg arbejder

og så hører jeg en helvedes masse musik..

Her i marts er det opvisningssæson, og det betyder at jeg praktisk talt er væk hjemmefra hver weekend, for at køre rundt sammen med mit hold og opvise. Endnu en grund til at tiden slet ikke har været til at fokusere på mode! Jeg har levet i joggingtøj – ikke det mest sexede outfit, haha!

Her er mit hold – første del af vores opvisning – I kan finde 2. del her og 3. del her.

Og så én hvor jeg synger – godt nok fra efterskolen, men desværre har tiden ikke helt været til både gymnastik og musik i år. Jeppe, én af mine venner fra efterskolen, er så skide dygtig til at spille guitar, og han var så sød at spille til!