article-2595707-1CC8986D00000578-551_634x654

(alt dette er kommer lige fra mit trafikkaos (læs: mit hoved), så stavefejl og alt andet kommer i 2. række. derudover advarer jeg om et voldsomt brug af bandeord, men det var lige et must at komme af med dem også. og ja.. du må meget gerne skruble over indlægget og dine egne holdninger når du læser – det er det der er meningen)

 

 

okay.. så idag er det vidst en mindre neutral overskrift.. altså som i meget meget voldsom, i folhold til min standard her på stinus it.. MEEEN det er okay! liiige idag!

For altså alle har jo en røv – en fucking røv – og alligevel går vi så meget op i om den er stor, rund, blød, flad, bulet, blevret eller noget helt andet.. og hvorfor nu egentlig det!?! Hvorfor er det at røven (og alt andet på kroppen) betyder så sindsygt meget for os? Alle har jo en røv? om den er blevret og har appelsinhud er da ligemeget! Hvad bruger vi røven til? Vi sidder på den dagen lang. I sofaen. I sengen. I stolen. På fucking toilettet. Vi bruger den til at beskytte resten af kroppen. Sørge for at kroppen ikke går i permanent koma, på grund af for meget dovenhed..

Så hvorfor betyder vores røv så pokkers meget? Fordi drengene glor på den hver dag? Fordi du får det såååå meget bedre med dig selv hvis den har den perfekte form? Men gør vi egentlig det? Og hvad er den perfekte form? “Men Laura bekymrer du dig ikke selv om dit bagparti?” JO! Det gør jeg. ALT FOR MEGET! Og jeg har da også prøvet den der “squat-challenge”, og jeg var såååå tæt på at gennemføre, men hvis jeg skal være helt hudløst ærlig.. Så hjalp det ikke en dyt.

Så når vi nu er igang med at snakke numse-snak, så kan vi lige så godt bevæge os over på hele krops-ideal-snakken.

i 2014… nej jeg tror faktisk at vi snakker 2010 og til nu, 2014. Der er SÅ meget fokus omkring det at være den perfekte udgave af dig selv. Du skal være unik. Og ingen er perfekte, så dermed er du perfekt. Om det undrer mig at folk får spiseforstyrrelser? NEJ! Om det er jeg-spiser-for-meget-mad eller jeg-spiser-intet eller de andre former for forstyrrelser, jamen så forstår jeg det faktisk godt. (nej, selvfølgelig forstår jeg ikke alt, men jeg prøver at forstå, herfra hvor jeg sidder)

Der er så meget snak om hvad der er perfekt og smukt og unikt, og om at man skal være alle de ting – samtidig! Det er da overhovedet ikke underligt at man bliver så pisse forvirret oven i skallen over alt det man skal og ikke skal. Skal jeg være unik? Skal jeg være en-del-af-mængden? HVEM/HVAD/HVORDAN SKAL JEG VÆRE?

Nobody has the fucking answer………

Jeg er forvirret. Og det vil jeg vædde min gode gamle slaskede og flade røv på at du også har været! 

Så hvad gør vi? Det ved jeg ærlig talt ikke. Accepter din røv. Accepter dine bryster der ikke er lige store. Accepter at du har mormor arme selvom du kun er 16 (ja, der snakkes til dels om hende ved tasterne i skrivende stund..) Accepter at det var sådan du blev født. Hvis du bliver ved med at kritisere det, jamen så når du jo ingen steder. og ender du så ikke i teorien med at svine dine forældre til? (hvor end du har lyst til det en gang imellem, så er det jo ikke helt pænt, vel?)

Du kan hjælpe dine “fejl og mangler” på vej med make-up eller push-up effekter, men det forsvinder aldrig helt. Hvis du gerne vil score, jamen er det så ikke meget federe at vide, at du scorede “ham dér” fordi du var dig selv? og ikke fordi du havde lagt en kyllinge-filet i venstre bh-skål…

Hvis du ikke selv kan acceptere din krop – hvordan kan du så forlange at andre skal kunne gøre det?

 

Til slut vil jeg rigtig gerne høre jeres mening omkring alt det her, jeg har spyttet ud på skrift. hvordan har du det med din “popo” (læs: røv) ? Kom med feedback – også hvis i mener at det jeg har skrevet er noget værre katte-pis. Kom med det!

 

og nu – en masse fan-FUCKING-tastiske billeder af vores allesammens yndlings røv (med hoved og krop) MARILYN MONROE. Nyd den!

 

marilyn 31338_marilynmonroe0356_122_106lo_Fotor_Collage