Når man er stylist på Hvisk, bliver vi løbende stillet nogle udfordringer – dels for at skabe lidt spænding og konkurrence, men også for at vi opper vores stylist-game og får taget endnu bedre billeder! Og ad mig lige nævne, at os stylister virkelig er blevet bedre siden vi startede – alle sammen! I stedet for at tage billeder med mobilen og lige redigere det i en app og så liiige smide det op, så tager de fleste nu billeder med et rigtigt kamera (i hvert fald ikke med selfie kameraet på mobilen) da det giver en meget bedre kvalitet. I kan se det, vi kan se det og Hvisk kan se det! Det håber jeg i al fald!

Her den anden dag blev vi stillet en ny udfordring – den jeg kalder GREY CHALLENGE. Her skal vi lade os inspirere af nogle sort/hvid billeder som Hvisk har sendt til os, og så derefter uploade vores egne stylings i sort/hvid. For mig er det noget af en udfordring, da jeg SVÆRGER til farver, og er vild med hvordan farverne kan ændre så meget ved stemningen på et billede. Men jeg synes alligevel jeg har fået nogle gode skud ud af det! Hvad synes I?

Mine bidrag til udfordringen (ud over det ene her i indlægget) kan I se inde på min stylist profil lige her.

GREY challenge boom