IMG_5420

IMG_5502

IMG_5492

 

I torsdags tog jeg tog Grøn Koncert i Kolding, sammen med en ven fra efterskolen. Humøret var højt og solen stegede hele dagen. Da vi kom, spillede Kidd, Lågsus og sådan nogle “vi er så seje, lålålå”-typer. De var gode og fik publikum med – de var bare ikke min kop te. Hver sin smag.

Så gik Burhan G på, fedt scene show. Han smed tøjet og gjorde de midaldrende kvinder ret vilde i varmen… Da han sang tættere på himlen blev han hævet op på en lille platform-scene-noget. Han kom selvfølgelig “tættere på himlen”. Det var dybt! Jeg kan faktisk godt lide Burhan G’s musik (sådan nogenlunde), men det blev lidt “vildt” (okay ikke vildt – dårligt ordvalg) da han smed blusen. Det synes de midaldrende kvinder i hvert fald. Åha det var nu ret sjovt, og ret kvalmende, at se dem stå og danse. Lidt påvirkede af øl? Måske!

Så gik Shaka Loveless på. Han er faktisk god! Ikke så meget vrøvl der – det var godt!

Så blev det Lucas Grahams tur. Han var en af de artister jeg havde glædet mig til at se – og hvor var han god! Han er virkelig god live! Jeg blev glædeligt overrasket over at se ham i skjorte – det varede dog ikke længe før han knappede skjorten op, og så stod han endnu engang i undertrøje. Og ja, så smed han også den.. Men tilbage til musikken! Ham og bandet spillede nogle nye sange de har skrevet, og jeg må sige at de var fede! Lucas Graham på toplisten endnu engang – Ja tak! bassisten (som jeg desværre ikke kan huske navnet på, var virkelig god til at skabe stemning og på publikum med. Han løb nærmest mere rundt en Lucas selv. Pianisten, Haugaard, var også super god! Ham og Lucas havde nogle enkelte numre hvor det kun var de to. Det fungerede bare rigtig godt. Oven i det var der de 3 blæsere (ses lige nedenunder), som var med til at give numrene “det der ekstra something”. Sidst men ikke mindst – Lovestick – trommeslageren! Han havde brækket hånden nogle uger forinden, fortalte Lucas, og sad nu med gips på og spillede den første koncert efter skaden. Det kunne man altså slet ikke mærke på ham. Han havde styr på sit shit!

Alt i alt – EN VIRKELIG FED KONCERT FRA LUCAS GRAHAM & BANDET

IMG_5473

IMG_5606

 

Efter Lucas Graham gik Suspekt på. Deres musik er ikke lige mig. Hvis man er til suspekt, var det sikkert rigtig fedt – det kan jeg bare ikke helt udtale mig om.

 

Mit absolutte højdepunkt var helt klart MADS LANGER OG TIM CHRISTENSEN. De var blevet hyret af Grøn Koncert, til at lave noget sammen. Et mash-up.

Jeg er i forevejen helt vild med Mads Langers musik, og Tim christensen kan man ikke undgå at holde af! To musiske genier – sammen – det bliver bare ikke bedre. Deres vokaler klinger så godt sammen at man næsten ikke kan skille dem ad. Well done!

De valgte at spille lidt af Tim’s numre, og lidt af Mads’ numre, og så havde de bestemt sig for at lave lidt nyt musik sammen. Det var en fed og tilpas blanding af Tim og Mads. Jeg var virkelig vild med måden de havde fået hinanden med indover deres egne numre. Mads Langers numre fik et lidt mere hårdt udtryk, og der kom nogle lækre duetter ud af det.

Der er virkelig meget man kan sige om de to herrer – men den ene ting jeg vil sige: De er gode hver for sig – og endnu bedre sammen! Jeg håber de arbejder sammen igen for det var virkelig et godt stykke arbejde de præsenterede!

Efter koncerten kunne man købe deres nye EP, som de udgav kl 8 torsdag morgen, og så få pladen signeret af de to. Til en pris på kun 70 kr, så sagde jeg JA TAK! Jeg havde forventet at pladen måske ville koste 150-200 kr, så det var en meget glædelig overraskelse! På itunes kan man købe pladen m. 5 sange til 40 kr. Hvis man kun ønsker én af sangene er det 10 kr. stykket.

 

IMG_5945

IMG_5791

IMG_5728

IMG_5779

IMG_5784

IMG_5960

 

Da jeg købte pladen snupsede jeg lige et billede af de to herrer – Tak for en fed koncert!

 

Efter TC og ML, gik Kashmir på. Det var super god, men jeg fik desværre ikke hørt så farligt meget, da jeg stod i kø til køb af EP’en. Jeg er sikker på at folk var vilde med det!

Da Kashmir var færdig tog jeg hjem ad. Jeg er ikke Nik og Jay fan. Som i slet-overhovedet-ikke. Jeg nåede lige at se scenen, og det så faktisk ret fedt ud. Nogle af mine venner der blev og så dem, sagde at de var ret gode og at sceneshowet var fedt.

 

Det var en fantastisk dag, men god stemning og hele svineriet. Jeg kommer igen næste år – det er helt sikkert!

Har eller skal i til Grøn Koncert?