Har i set vejret?! De siger 19-20 grader og solskin, og den er jeg bare helt med på! Jeg var til gymnasiefest i går og i dag snupper jeg lige en gammel elevfest på fyn med efterskolen. I går var jeg iklædt den stribede kjole som i kan se her, og så min hvide blazer – og selvfølgelig et par sneaks! Har i egentlig husket at deltage i konkurrencen om et valgfrit par sneakers fra Hooha? Der er en del der her deltaget allerede, og hvor er det dejligt! Det ser ud som om i elsker sneakers lige så meget som jeg gør.

Nå, men dét dagens indlæg egentlig skulle handle om er hår (gud hvor har der egentlig været ret meget fokus på hår på det seneste – her og her) og en lille guide til en (faktisk to) nem frisure – specielt god til os med skulderlængde hår.

howtohairdo

Hvis det er lidt svært at se sig ud af så er der her en punkt for punkt forklaring:

  1. Tag en tot hår, fra lige over øret og op til pandehåret. Totten skal helst ikke være for tyk, da det så bliver sværere at fæstne den ordentligt.
  2. Sno totten løst, og sæt den fast bag på hovedet. Sæt den første hårnål i up-side-down – altså med åbningen nedad, og tag så en ekstra hårnål som bruges til at “låse” den anden hårnål. Den skal sættes i vandret med åbningen væk fra dit ansigt – den skal sidde “oven/uden på” den anden hårnål. Det er meningen at de ender med at forme et L eller et omvendt T.
  3. Gentag 1+2 på den anden side af hovedet.
  4. Tag en ny tot (lige ved øret, og under den anden tot) og flet den. Den skal også sættes fast omme bag på hovedet.
  5. Gentag på den anden side.
  6. Så kan du vælge at stoppe her, og så har du en fin frisure, med håret væk fra ansigtet, men stadig med løst hår hængende.
  7. ELLER – du kan blive ved lidt endnu. Læg hånden ind mod din nakke, under resten af håret. “Løft” håret op så det dækker der hvor fletningerne mødes, og rul spidserne ind under resten af håret. Sæt hårnåle i fra siderne, og prøv så vidt muligt at skjule dem, så de ikke er synlige.
  8. og Bum! Så er du færdig. Ret til hvis der er nogle afstikkere eller humbler mm. spray en smule hårlak på og så er du ready-to-go!