The thing is… Jeg orker ikke mere, jeg gider ikke mere. Jeg er kedelig, asocial dog ikke ensom.

1.g var ikke så hårdt som jeg forventede. Der var knap så mange lektier som forventet. lidt mindre afleveringer end forventet, dog mange oven i hinanden. En tredje ting jeg ikke forventede er det at jeg allerede er komplet træt af det.

think

Det sociale er hyggeligt, ja da! Dog lægger det lidt en dæmper på festen, at jeg har epilepsi og derfor ikke må drikke. Because you know.. Drinking is everything.. i hvert fald i gymnasiet.

Jeg synes de fleste af fagene er super spændende, og jeg lærer utroligt meget hver dag. Det lyder virkelig latterligt, men jeg føler virkelig at jeg kan bruge det jeg lærer til noget. Ja selv når det blot handler om analyser i dansk, eller om købsadfærd i afsætning. Jeg kan mærker at det virker.

Men jeg bliver i tvivl om det er det rigtige en gang i mellem. Jeg får en slags omvendt hjemve. Kan man sige det? Jeg bliver rastløs, føler at jeg har tusind ting jeg skal gøre, selvom jeg egentlig kun har to. Jeg vil ud at opleve verden, jeg vil blive hjemme og se film, jeg vil til København og føle suset at de levende by, jeg vil tage på landet og aldrig tage tilbage.

Så konklusion (som man jo så fint lærer at skrive i skolen) er:

time

Jeg er forvirret.

Og jeg gætter på at det er præcis hvad man forventer af en teenager som mig. Så det er vel godt nok ikke? Problemet er bare at jeg hader at være som folk forestiller sig. Jeg vil gerne overraske, positivt selvfølgelig. Jeg vil gerne være to skridt foran hele tiden, but for the record – that’s a pretty tiring job to keep up with… Så hvad gør jeg? Jeg tager én dag ad gangen. Min kalender er spækket, men jeg tager én dag ad gangen. Sørger for at tage dybe indåndinger, fordi jeg kan. Husker mig selv på at jeg har tiden. Husker mig selv på at jeg har nogle dejlige venner, som er klar til at gribe mig, hvis jeg en dag skulle falde, og også mine forældre, selvfølgelig.

Gæt hvad der også er med til at holde mig på rette kurs. Bloggen. Den giver mig luft. Jeg troede faktisk slet ikke af jeg ville ende med at få skrevet noget i dag. På én og samme tid føler jeg mig både lettet og presset af bloggen. Det lyder dumt. But here I am.. 441 ord. Well thats good i guess. Få tankerne ud og ned på papir (en form for papir anyways)