DONE1_Fotor

Picture credits: Amanda CJ photography

 

Modeller kan noget på billeder, som sætter gang i min inspiration. Udtryk, udseende og poseringer kan både inspirere, provokere men også bare skabe opmærksomhed og beundring.

Jeg har været så heldig at få Laura Høyrup til at medvirke i denne omgang af SPOT ON MODEL!

NYD Lauras smukke væsen og ikke mindst de flotte billeder taget af Mathilde Vesterherup, Amanda Caroline Johansen og Christian Lorentzen.

 

10 12

Picture credits: Mathilde Photography

6 DONE5

Picture credits: Christian Loretzen – Mathilde Photography

Laura er ikke som de fleste andre modeller. Hun er ikke den højeste og så er hun ikke signet hos et model bureau, men i stedet arbejder hun freelance. Laura er 16 år, og er netop startet på Handelsgymnasiet i Aarhus.

Jeg har stillet Laura nogle spørgsmål – læs med og lær’ Laura at kende!

 

Hvornår startede du som model?

Den første gang jeg var i et studie, var på min blå mandag i 7. klasse. Pigerne havde besluttet at vi ville prøve at være til et rigtigt photoshoot, og derefter brugte jeg et halvt år på at finde ud af hvordan jeg skulle komme videre med det. Et halvt år efter fik jeg min første aftale med en amatørfotograf som skød nogle beautybilleder af mig i hans lejlighed i Aarhus. Efter det, var der flere muligheder for at skyde med nogle forskellige fotografer, og mit netværk voksede lynhurtigt!

Hvad er det bedste ved et shoot?

Det bedste ved et shoot, er det med at spille en rolle foran kameraet. At glemme ens egen karakter for en stund, og sætte sig ind i hele det tema, der er til det enkelte billede.

Har du fået nogle kommentarer med på vejen?

Haha, jeg har fået massere af kommentarer! Både gode og mindre sjove. I starten blev der kommenteret en del på mine øjenbryn, da jeg tegnede dem ret kraftigt op dengang – de kommentarer får jeg heldigvis ikke længere. De kommentarer jeg er blevet gladest for gennem tiden, må nok være de gange jeg er blevet sammenlignet med Megan Fox – for hvem vil ikke sammenlignes med hende?

Hvad har du altid med dig i tasken, når du skal til et shoot?

Jeg har altid min egen foundation, pudder, mascara og øjenbrynsoptegner med, og ofte lidt ekstra makeup. Derudover har jeg egen børste med, og altid en ærmeløs top til eventuelle beautybilleder. Men det variere meget fra shoot – shoot.

8

Picture credits: Mathilde Photography

done2

Picture credits: Mathilde Photography

STILLETTER ELLER SNEAKERS? Til hverdag har jeg ALTID mine sneaks på. Men når jeg er på shoot, er jeg, grundet min lave højde, tvunget til at få stiletterne på.

KAFFE ELLER THE? Kaffe er ikke lige mig, så helt klart the.

MODESHOOT ELLER BEAUTYSHOOT? Beautyshoot er klart min stærke side, og her hvor jeg føler mig bedst tilpas.

LÆBESTIFT ELLER MASCARAMascara til hver en tid.

SUSHI ELLER PIZZA? Pizza!

LØST ELLER OPSAT HÅR? Løst hår

FILM ELLER SERIER? Jeg har en svaghed for at lade mig opsluge af serier takket være Netflix

 

DONE3

Picture credits: Mathilde Photography

Jeg slapper bedst af når jeg…

har en dag, hvor jeg bare er mig. Lige så meget som jeg elsker at få lagt flot makeup og posere foran kameraet, lige så meget nyder jeg at rende rundt alene hjemme i joggingtøj og lave ingenting en hel dag. Den bedste måde for mig at slappe helt af og få renset sindet er at ride en lang tur på min hest i naturen.

Mit bedste minde fra tiden som model var da…

Der er så mange minder! Den første gang jeg var til et rigtigt shoot er selvfølgeligt noget jeg husker, for det var her det hele startede. Men jeg har også rigtig mange andre gode minder. Da jeg lavede kampagne for Thi Thao for eksempel, da dette var det første rigtigt ‘store’ jeg lavede.

Min hverdags make-up består af…

Til hverdag kan jeg godt lide at holde det enkelt, men stadig fremhæve det gode. Jeg bruger en foundation i hele ansigtet for at dække, samt en pudder for at opnå den matte effekt og finish. Derudover bruger jeg en bronzer for at fremhæve mine kindben og give lidt farve og varme, og så tegner jeg mine bryn lidt op for at gøre dem mere markante og ramme mit ansigt ind. Og til sidst selvfølgeligt mascara!

opsat til indlæg3

Picture credits: Mathilde Photography 

13

Picture credits: Christian Lorentzen