The colours of aw15

En ny sæson betyder også ny farvepalette, og jeg har taget mig lidt tid til at guide jer igennem nogle af efterårets mest eftertragtede farver. Tilmed får I også en bunke af moodboards, så i kan blive lidt inspirerede og få lidt tips til hvordan man nu liiige får farver kombineret med resten af garderoben. Jeg er HELT vild med de burgundy-farvede birkenstocks!

I dag smutter jeg afsted mod hovedstaden, og så står den ellers på modeuge-halløj i 3 dage straight. Vi snakker 5 shows i morgen! Jeg har allerede sved på panden, haha! Jeg er en smule nervøs, men så snart jeg kommer derover ændrer det sig til spændt. Jeg har et pakket program, men derfor skal det nok blive en yderst delikat oplevelse alligevel. Nu til farverne!

MARINE BLUE DONE 2

Marine blå

Den marine blå må godt være en smule lysere (og “mere” blå) end den ellers så populære navyblå. De marine blå items fungerer både som basisfarven på basisitems i dit outfit, men også som tilbehør, som en frakke eller accessories. Den marine blå ser vi i denne sæson meget i minimalistiske looks, hvor den marine blå ofte mikses med hvid eller sort. En sømandsstribet tee går man heller aldrig galt i byen med. Leg med udtrykket, og se om du kan få farven til både at fungere i elegante feminine looks og i rockede og androgyne looks. Kombiner med hvid og rød for et klassisk look.

MARINE BLUE DONE 1

BURGUNDY DONE 2

Burgundy

Den burgundy kender vi allerede, det er en populær farve som efterhånden har holdt i nogle sæsoner uden at blive alt for kedelig. I denne sæson ser vi burgundy i forbindelse med 70’er trenden. Måske er det dine flares, der er burgundy, men ellers kan simple items i burgundy ofte bringe dit outfit endnu tættere på 70’ernes feeling. Dog er burgundy ikke forbeholdt 70’er looks, men kan også bruges i feminine eller minimalistiske looks. Prøv en taske eller en læderjakke i burgundy, det vil med garanti tilføje noget modent og stilet til dit look. Pas på med at mikse alt for mange farver sammen med burgundy, men farver der går godt med burgundy kunne være; karrygul, beige eller lyseblå. Kombiner med hvidt for et lettere sommerlook, og med sort for et vinterligt look.

BURGUNDY DONE 1