Det er ingen hemmelighed… Vejret er gråt og kedeligt for tiden, og det lægger en lille dæmper over ferie-følelsen – eller gør det? Det kedelige vejr indbyder faktisk til enormt mange aktiviteter og ting at lave. Herunder kommer jeg med mine forslag til dig!

1. LAV CHIAGRØD ELLER ÆBLEKAGE

Chiagrød er noget af en trendy sag, specielt bland low-carb tilhængere. Det er nu ikke pga chiafrøenes mange vitaminer jeg har tænkt mig at bikse denne sag sammen. Det er helt simpelt fordi det ser så mega lækkert ud. Det ligner nærmest ris-a-la-mande, og hvis det bare smager en lille bitte bitte smule som det – så er jeg på! Chiafrøene kan købes i mange supermarkeder, men du er garanteret at finde dem i din lokale helsebutik. Jeg har planer om at lave denne opskrift senere i  dag eller måske i morgen. Æblekagen har Julie Karla også lavet, og den kan du finde lige her. Den ser SÅ lækker ud!

DSC_0676-2

2. BAG KAGE ELLER MUFFINS

Jeg er kommet til at love min klasse, at jeg vil tage kage med på mandag, så kagebagning skal der til. Men hvilken én skal jeg bage? Måske det bliver en gang muffins? Jeg glæder mig til at komme i gang, men ikke så meget til oprydningen. Hvis du har en bror, så sæt ham til at vaske op (man kan altid lokke med et stykke kage bagefter). Hvis du er til muffins eller cupcakes, så kan jeg varmt anbefale Cups4Cakes, som sælger forme til muffins og cupcakes. Webshoppen er ejet af Camilla Faurskov, som er en ven af familien. Hun bager også nogle fancy kager selv!

3. HARRY POTTER MARATHON

Hvad enten du er vild med filmene, bøgerne eller måske begge dele – så er det altid en god idé at læse/se dem én gang til. Er du ikke fan af HP, så er der noget galt, og du bør derfor se filmene igen. Har du ikke set HP filmene eller læst bøgerne før, så er det en fejl i din opdragelse, og du bør straks gå i gang!

etwiuigvocmvjrakayvx

4. INVITER VENINDERNE TIL SLEEP OVER

De overstående to ting, er hyggelige selvom du er alene, men forestil dig at bage og kaste med mel med veninderne? Eller tude om kap til den sidste HP film? Det blev lige meget bedre, right? Smid dine forældre ud af stuen og ind med dine veninder, og så er der dømt sladremarathon – hvem har mest sladder?

5. RYD UD I GARDEROBEN

Du er sikkert ligesom alle andre piger, og har derfor alt for meget tøj i skabet. Gå det igennem, og tænk dig om. Har du brugt det inden for det sidste år? Er det en klassiker? (det vil sige en blazer, denimjakke, læderjakke – og IKKE dine pink-leopard-støvler med luder tildenser.. sorry, but it’s true). Tjek evt Christinas guide lige her, den kan hjælpe dig lidt på vej.

how-to-weed-out-your-closet@2x3

6. TAG PÅ CAFÈ

Tag en ven eller veninde under armen og smut café. Det bedste er kaffe eller kakao når det er koldt og gråt, og så kan I lige få snakket efterårets ting og sager igennem. En shoppetur er heller ikke af vejen.

7. LAV SUSHI

Det gør min familie og jeg i morgen, og du kan læse min guide til hele processen lige her.

IMG_1973