I dag beder jeg ekstra meget om jeres mening og holdning! Jeg har nemlig fundet disse to video’er, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad i synes om dem. Først: se dem.

 

 

Videoen her handler om skønhedsidealer og om hvordan det ideal er forskelligt hvor end du tager hen i verden. En pige sender et billede af sig selv rundt til en masse photoshop-eksperter, med beskeden: “make me beautiful”

Med den simple ordre photoshoppes der på fuld tryk. Forslagene kommer tilbage, og det er de forslag vi ser her i filmen. I Argentina var resultatet meget skinnende, i Chile handlede det om smykker, Ukraines bud var meget naturligt, Filippinernes bud handlede meget om håret og i USA’s version havde de gjort hovedet betydeligt mindre.

Hvad er skønhed? Selvom vi er så gode til at sige “det rigtige”: at skønhed kommer indefra, dømmer du så ikke også lidt på det ydre? Hvordan kan man overhovedet lade vær’? Et førstehåndsindtryk siger rigtig meget. Bruger du ukraines make-up når du skal i byen, bliver du så opfattet som naturlig, kedelig eller bare meget almindelig? Hvis du bruger tyrkis øjenskygge, er det så noget der får dig til at se barnlig ud?

Det er så skide svært. Både at prøve på at undgå at blive dømt, og lade være med at dømme andre. Men hvad mener du er skønhed? Er det virkelig det indre der tæller? Eller er vi så overfaldiske at det er til at brække sig over, så det er det ydre der tæller? Eller er det en blanding? Tell me about it!

 

 

I videoen her bliver en række folk bedt om at gøre visse handlinger “like a girl”, så som: “run like a girl”. Deltagerne løber “tøset” (hvor er det bare typisk at lige det ord springer mig i hovedet..). Deltagerne gør det de (tror de) bliver bedt om. Men ingen har bedt dem om at gøre det nedladende. Og det gør de heller ikke med vilje.

Da nogle yngre piger bliver spurgt om de præcis samme spørgsmål, er deres “svar” helt anderledes. De løber, de slås og de kaster ting, som om det gjaldt liv eller død. Det er både foruroligende men samtidig også fantastisk at der er så stor en variation i opfattelsen. Piger, og ofte den lidt mindre del af dem, bliver ofte dømt på hvordan enkelte piger tidligere har opført sig.

For mig er det lidt det samme som at sige: “hey Julie, jeg kender dig godt nok ikke, men jeg kan ikke lide dig, for du hedder det samme som en dum kælling jeg engang kendte” – eller – “ej, jeg kan bare ikke lide noget mad der er grønt, for jeg smagte engang på en agurk, og det kunne jeg ikke lide..”

Er det ikke ret dumt? Men hvad siger du? Hvordan ville du kaste en bold, hvis du blev bedt om at gøre det “like a girl”? Ville du have gjort det samme hvis du var en 7-årig pige? Tell me more!

 

Nå piger – det her har været et ret anderledes indlæg. Et indlæg med meninger, holdninger og ting at tage stilling til. Er det for meget eller er det okay? Smid en kommentar inden du forlader mig igen – jeg vil meget gerne høre hvad du synes om de forskellige ting og sager!

Vi ses!